Holdoversigt og tider
Alle ugens hold — ét medlemskab, fri adgang til det hele. Find dit hold, og mød bare op omklædt ti minutter før.
Hold markeret “Øvede” eller “Invite only” kræver godkendelse fra en træner — resten kan du bare møde op til.
Spørgsmål og svar
Hvad betyder No-Gi?
No-Gi er brasiliansk jiu-jitsu uden gi (kimono). Der trænes i shorts og rashguard, og der gribes ikke i tøjet — det gør kampen hurtigere og tættere på MMA.
Hvordan er niveaufordelingen på holdene?
Alle hold er åbne for alle niveauer — også nybegyndere og prøvetimer — undtagen dem markeret “Øvede” eller “Invite only”. Hold med “Intro” i navnet er særligt gode til din første træning — her er der ekstra fokus på at introducere nye til kampsporten. Står der ikke andet, kan du bare møde op.
Hvad betyder “Øvede” og “Invite only”?
Hold for viderekomne, hvor teknikkerne og tempoet bygger oven på det grundlæggende. Begge kræver godkendelse fra en træner, før du kan deltage — tal med os til træning, så finder vi ud af hvornår du er klar.
Hvad er sparring?
Sparring er kamptræning med makker under kontrollerede former — her afprøver du teknikkerne mod ægte modstand. Det kræver godkendelse fra en træner og fuldt udstyr: handsker, tandbeskytter og skridtbeskytter.
Hvordan kommer man på kamphold?
Kamphold kræver, at du har trænet i længere tid — men i sidste ende er det trænerens vurdering, om du er klar til kamp i de forskellige kampsportsgrene. Tal med din træner, så lægger I en plan sammen.
Klar til første træning?
Første træning er gratis — start med en prøvetime og mød os på måtten.
Hold alle ugens syv dage · Første træning er gratis

